Attraktiv elevplads som Væksthusgartner

Om Uddannelsen

Det hele starter et sted, og før der er nogen som kan købe en smuk plante, til deres hjem, så skal der være en væksthusgartner på banen, til at sikre at planterne har de bedste levevilkår.

Det er ikke ligegyldigt hvordan planterne stikkes i jorden, eller hvordan de bliver vandet.

Der skal stikkes, passes og pakkes mange planter hver dag. Det hele skal gå op i en højere enhed, således at vores kunder får de flotteste planter leveret, hver dag.

Det kan DU, som elev hos LUNDAGER være med til at sørge for.

Uddannelsen er spændende, og vi har over 500 forskellige plantearter. Så du får mulighed for at dykke helt ned i væksthusgartner-faget – Det er nørderi på den fede måde.

Grønne fingre – jord under neglene – nysgerrighed – interesse for planters sundhed og trivsel – Er noget af det, der kendetegner en væksthusgartner elev, hos LUNDAGER.

 

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af grundforløb 1 og 2, dem har du bestået, inden du starter hos LUNDAGER.

Herefter veksler du mellem læretid hos os, og skoleforløb. Hele uddannelsen slutter med en Svendeprøve.

Første hoved forløb tager 15 uger, og andet hoved forløb 16 uger. Der er forskel på hvordan lang tid selve uddannelsen tager, alt efter hvilken skole-og erfaringsbaggrund du kommer med. Du kan altid kontakte en af landets gartnerskoler, for at få råd og vejledning, i hvordan uddannelsen skal bygges op, til dig.

Når du tager din uddannelse hos LUNDAGER, har du også mulighed for at tage til udlandet, i din praktikperiode. Vi får stiklinger fra hele verden. De samarbejdspartnere kan DU, komme i praktik ved og arbejde hos, som en del af din uddannelse.

Din løn forbliver den samme, men du vil få en helt fantastisk oplevelse, og komme hjem, med en masse ny viden, som du vil kunne dele med os.

 

 

Fællesskabet imellem eleverne er noget helt særligt

Vi vil skabe smukke planter, til vores kunder i hele Europa. Derfor forbinder vi uddannelsen med viden, nysgerrighed og teori. Vi mener nemlig, at vores elever skal hele paletten rundt, under uddannelsen.

Hos LUNDAGER, kan vi have op til 15 elever, og dette gør, der er et fantastisk fællesskab. Derfor vil du også opleve, du bliver en del, af et ungt og dynamisk miljø.

Som elev hos LUNDAGER, kommer du rundt i hele vores gartneri, og oplever hvad det vil sige, at arbejde inden for alle områder i gartneriet.

 

Se mere om vores gartneri og uddannelsen i vores video.

 

Ansøg

Lyder dette som dig, så er det lige netop DIG vi mangler.

Send din ansøgning og CV, til HR-chef Mia Amdi Hansen: mia@75012.dk